Welcome
Username:

Password:


Remember me

[ ]
Studie med korrekt lydisolering
Billeder af ombygningen af Sky Radio op til re-lanceringen "Det nye SkyRadio", forår 2005
on Saturday 06 May 2006
by Pierre author list
in Studiebyggeri (radio)
not rated -

Dette dokument viser hvordan et studiebyggeri som "en kasse i en kasse" kan udføres. Det var sådan vi gjorde med Sky Radio's studier, og resultatet blev ganske udmærket.

Da der skulle laves andet end nonstop-musikradio på Sky Radio, var de daværende fysiske rammer ikke længere gode nok. De eksisterende studier måtte bygges større. De gamle studier var opbygget efter de samme principper som de nye, rummene skulle bare være større, og der blev flere af dem.
Gennemgangen her forklarer hvordan selve lydisoleringen blev lavet. Når det så er gjort mangler der stadig at blive lavet akustikdæmpning (en tom kasse lyder værre end et badeværelse). Hvordan den kan laves, kan ses i artiklen om Væg/loftsbeklædning i et studie.

Ideen med en kasse i en kasse, er at alt hvad der måtte være af vibrationer i den omkringliggende bygning ikke kommer ind i studiet. Derfor skal der laves en komplet kasse, som "svæver" i forhold til resten af bygningen.
Det vil sige at man har en kasse bestående af gulv, vægge og loft, som ikke rører ved den omgivende bygning nogen steder.
Nu kan sådan en kasse aldrig komme til at svæve helt, den må nødvendigvis stå på et eller andet, og det vil så være svingningsdæmpere.
Denne kasse anbringes så i et rum, hvor der i forvejen er rimeligt stille. Det vil sige at hvis studiet skal placeres i et større rum, skal der bygges ydervægge op omkring det, så støj fra det større rum (næsten) ikke når frem til kassen.
Så en kasse i en kasse er en "svævende" komplet inder-kasse, omgivet af vægge (og eksisterende gulv og loft).
Selve kasserne skal være så luft-tætte som muligt - hvor der kan passere luft kan der også passere støj - se dog afsnittet om føringsveje til kabler m.m. længere nede.

Sådan en konstruktion ender med at fylde ganske meget. Der går således en del kvadratmeter tabt i væggene, og hvad værre er - det gør der så også i gulv eller loft, så der skal være højt til loftet i det eksisterende rum, inden man går i gang, for at der kan ende med at være bare nogenlunde normal højde inde i studiet når man er færdig. Hvordan kassen skal laves, afhænger af den eksisterende bygning. Den eksisterende bygning transmitterer vibrationer, og systemet med svingningsdæmpere skal tilpasses her til. Det gælder kort og godt om, at inderkassen skal være så tung, at energien fra de vibrationer der kommer udefra, kun i meget lille grad omsættes til vibrationer i inder-kassen.
Inderkassens masse (vægten) og svingningsdæmperne skal desuden passe sammen, således at man kan være sikker på, at systemets resonansfrekvenser kommer til at ligge uden for de hørbare frekvenser 20-20.000 Hz. Den beregning er kompliceret, og afhænger af den eksiterende bygning, specielt hvilket gulv der er i den. Den bør udføres af en bygningsakustiker, fx. fra Delta Akustik og Vibration.
Resultatet af disse beregninger vil bla. afgøre hvilken type svingningsdæmper der skal bruges, og hvordan man opnår at inderkassen får den rigtige masse.

I eksemplet som gennemgås her, er den eksisterende bygning med betondæk, dvs. at det eksisterende gulv var tungt og solidt (hvad der skulle blive hårdt brug for).
Konstruktionen bestod så i at støbe et nyt betongulv i en trækasse, som stod på nogle svingningsdæmpere oven på det eksisterende gulv og bygge inderkassen op på dette gulv. Sådan.
Figur 1 viser opbygningen af det, som det nye støbte gulv skal stå på.
Trærammen står på svingningsdæmpere, og oven på den anbringes en finerplade, og der isoleres med mineraluld.


Figur 1 Trækonstruktion til de svævende gulve. Bemærk adskillelsen over mod søjlen. Når der bygges flere studier, er det naturligvis vigtigt at studierne heller ikke rører ved hinanden.

Inden man kommer for godt i gang skal man huske at der skal kunne trækkes kabler ind og ud, når det hele står færdigt.
En føringsvej til kabler kan laves som vist på figur 2. Vi udnytter at det eksisternede gulv er glat, og at kabler dermed let kan trækkes hen over det. Metalbakkerne med huller (som er omgivet af mineraluld på de tre andre sider) sikrer at lyd som kommer ind i den ene ende vil blive absorberet undervejs, så der ikke kommer noget støj ind i studiet. Føringsvejen skal bare være lang nok. Den her var ca. 4 m. Når den anbringes, er det vigtigt at sikre at der ikke er ting der stikker ud inde i føringsvejene, som kabler siden kan hænge fast i, eller sno sig rundt om. Så fastgøring af bakkerne må gøres udenpå, fx. med et metalbånd på ydersiden, som vist på billedet - ikke noget med at skrue en skrue ned i det eksisterende gulv gennem et af hullerne.


Figur 2 Føringsvej til kabler og nærbillede af en svingningsdæmper (det er den der ligner en ishockey-puk). Oven på kabelbakkerne er et metalbånd, som går ned til gulvet, og er skruet fast der, som sikrer at bakkerne ikke glider til nogen af siderne.

Når hele rammen, som står på svingningsdæmperne, er bygget, sættes en liste på hele vejen rundt langs kanten. Meningen er, at der skal hældes beton ned i kassen her, og denne liste skal så sikre at benon'en ikke løber udenfor.
Figur 3 viser den færdige kasse, sammen med den anden ende af kabel-føringsvejen. Hullet i gulvet vil forblive med at være der, men der skal stå et rack oven på, med hul i bunden, og det er så den vej alle kabler ind og ud af studiet skal.

Figur 3 Den færdige kasse, klar til at få hældt beton i. Hul ned til føringsvejen til kablerne.

Betonen skal armeres, så inden der støbes, skal der lægges armeringsjern ned i kassen, som vist på figur 4. Så støbes der, og så skal det tørre - det tager ca. 1 weekend. Til denne ombygning blev der anvendt ca. 8 ton beton.


Figur 4 Kassen med armeringsjern lagt ud, og hvor den første beton er hældt i. Bemærk også hvordan man er blevet nødt til at bygge uden om søjlen. Søjlen fremfører vibrationer som alt muligt andet, og må derfor ikke røre inder-kassen. Bemærk også hullet i gulvet for oven tv. Her ender en anden føringsvej til kabler.


Figur 5 Støberiet er færdigt, og nu skal det bare tørre.

Så er det tilbage til arbejdet. Inderkassens vægge og lofter bygges af gips, som sættes på et aluminiums-skelet. Dette skelet må udelukkende røre ved det nye gulv der er støbt. Opbygningen ses på figur 6.

Figur 6 Skelet i aluminimsprofiler til montering af gips.

Aluminiumsprofilerne holder gipsvæggen, som sættes fast på siden, og på den anden side sættes et lag mineraluld.

Figur 7 Aluminiumsprofiler med mineraluld monteret. Nu begynder man også at kunne se hvor der skal sidde vinduer og døre. Billedet er taget inde fra studiet, og det næste der skal ske, er at montere gipsplader på den side vi ser på.

Indtil nu er det kun inderkassen der er blevet bygget på. Der hvor der i forvejen er vægge, kan disse godt bruges som vægge til yder-kassen, når bare man sørger for at de ikke rører hinanden. Desuden skal man huske, at man aldrig kommer til at få fat i hvad der måtte sidde af el-installationer mv. mellem de to sæt vægge, så det skal man sørge for at have flyttet et sted hen, hvor man kan komme til det, også efter at studiet er bygget færdigt, som vist på figur 8.


Figur 8 En eksisterende yder-dør (bag-udgang). Den hvide kasse hører til alarmen, og den måtte flyttes, så den var tilgængelig. Aluminiumsrammen skal ende med at have en dørkarm og en ekstra dør monteret.

På begge aluminiums-skeletter monteres gipslader i lange baner. Helt præcis monteres der 3 lag på inderkassen, og 3 lag på yderkassen, de steder hvor der ikke er eksisterende vægge.
Gipsvægge giver faktisk en god lyddæmpning, som bliver bedre jo flere lag der bruges. De tre lag monteres direkte uden på hinanden. Alle samlinger skal fuges, så de er lufttætte, og flere lags samlinger skal ikke sidde samme sted (dvs. de enkelte plader monteres forskudt). De enkelte lag skrues bare uden på hinanden med alm. gipsskruer.

De steder hvor der var to studievægge der stødte op mod hinanden, stod inder-kasserne direkte op ad hinanden, dog uden at røre hinanden, som det ses på figur 9. Her er så 3 lag gips, aluminuimsrammen der holder dem, med mineraluld (som man ikke kan se mere), et mellemrum, en ny aluminiumsramme som holder 3 lag gips.
Mellemrummet er nok det vigtigste her. Der må ikke sidde noget som helst i det mellemrum, som kan lave en fysisk forbindelse mellem de to konstruktioner. Dette er normalt det tidspunkt i byggeriet, hvor man har en elektriker til at lave lys- og stikkontakter (til rengøringens støvsuger), lampeudtag i loftet osv.) De skal naturligvis have deres kabler ind og ud af kasserne, hvad der også er o.k., så længe de huller de laver præcis passer til tykkelsen af de kalber der skal igennem, og der i øvrigt fuges bag efter. Desuden skal man være opmærksom på at et kabel som hænger stramt, eller som sidder i klemme, mellem to vægge kan danne en lydbro, og så har alle anstrengelser været spildt arbejde.


Figur 9 Gipsen monteret færdig, og det første vindue er ved at blive sat i. I hullet th. i billedet skal der sidde døre.

Alle vinduer og døre skal være dobbelte. Vinduerne er lyd-ruder, som er laminerede ruder, og som er væsentlig tungere end alm. vinduer. Igen er formålet, at lydbølger ikke skal give vibrationer i ruden, som vil blive transmitteret ind på den anden side.
Dørene skal være dobbelte, så den ene dør hænger på den ene væg, og den anden hænger på den anden.
Dørene der er anvendt her er -35dB døre. Når der anvendes dobbelte døre, har man den fordel at en enkelt dør har nogenlunde samme dimensioner som en normal dør - den er ikke væsentlig tungere, til gengæld er der to af dem. Alternativet havde været en meget tung og tyk dør, men som netop ville skabe en fysisk kontakt mellem de to sæt vægge, som vi nu har haft så meget besvær med at undgå at få til at røre hinanden. Ulempen med en dobbelt dør er at der så både skal være plads til at de kan åbnes på den ene og den anden side af væggen.

Brugerne af studierne sætter normalt pris på, at der er vinduer, som kan åbnes ud til det fri. Så hvis studiet står op ad en yder-væg med vinduer i, så sæt vinduer i inderkassens væg også. Så bliver der godt nok to sæt vinduer inden for hinanden (og derfor skal inder-vinduerne nok åbne indad, ellers får du et problem med at komme til at åbne yder-vinduerne). Det kan sagtens lade sig gøre at få gode tætsluttende vinduer som også kan åbnes. Og så... efter at der er blevet malet, lagt gulvtæppe på, lavet nedsænket loft (husk at afsætte loftshøjde til dette!), ventilation, strøm, lys, bygget studiemøbel, loddet kabler, monteret udstyr, målt og testet... så har man et radiostudie.
Det er en længere historie, så vi slutter med et billede af Sky Radios studie 3, som blev brugt til voice track, optagelse af magasinprogrammer m.m., som det så ud inden det hele blev pillet ned igen.



Figur 10 Sky Radios studie 3, som det så ud da det var færdigt.
 

RSS Feeds
Our news can be syndicated by using these rss feeds.
rss1.0
rss2.0
rdf
All trademarks are © their respective owners, all other content is © Soelberg Broadcast & IT Consult ApS. Deep-linking to pages on this site is allowed.